Hundetræning

Læring der giver pote

en ny måde at træne din hund på

Efter mange års undervisning af hunde og deres familier på hold har jeg valgt at gøre det anderledes.

Hver hund og dens menneske kommer med forskellige erfaringer, behov og mål for træningen. Nogle starter helt fra begyndelsen, mens andre allerede kan en masse, men har brug for hjælp til bestemte dele af træningen. Jeg har derfor erstattet mine begynder- og fortsætterhold med nye måder at træne på, hvor du kan vælge den hjælp, der passer bedst til dig og din hund.

Du kan vælge et personligt træningsforløb, hvor vi træner sammen og tager udgangspunkt i netop jer. Og snart får du også mulighed for at træne selv gennem mit Online Træningsunivers – med videoer, øvelser og løbende hjælp via LIVE Zoom.

Læs mere om det personlige træningsforløb ↓

Det er aldrig for sent

Hvorfor vælge et personligt træningsforløb hos CleverDogs?

1. VI STARTER DER, HVOR I ER

Hunde lærer ikke ens, og familier har heller ikke brug for det samme. Måske har din hund allerede et rigtig godt indkald, men har svært ved at finde ro. Måske går den fint i snor, men du mister kontakten, så snart der sker noget omkring jer.

I det personlige træningsforløb bruger jeg ikke tid på et fast program, som din hund måske allerede kan dele af. Jeg tager udgangspunkt i netop din hund, jeres hverdag og det, du gerne vil kunne sammen med den.

 

2. DU LÆRER AT TRÆNE DIN EGEN HUND

Mit mål er ikke bare at lære din hund en række øvelser. Jeg vil også lære dig, hvordan du hjælper din hund med at lære.

Du bliver bedre til at se, hvornår en øvelse fungerer, hvornår den bliver for svær, hvorfor din hund mister fokus, og hvad du kan ændre for at hjælpe den videre.

Det giver dig redskaber, du kan bruge langt ud over selve forløbet.

 

3. VI TAGER NÆSTE SKRIDT, NÅR I ER KLAR

På et almindeligt hold er andre hunde, mennesker og bevægelse en del af træningsmiljøet fra starten. Det kan gøre det svært både for hunden at lære noget nyt og for dig at få ro til at forstå og arbejde med træningen.

Derfor starter jeg enkelt og bygger gradvist videre. Først får I mulighed for at forstå øvelserne og finde et godt samarbejde. Derefter øger jeg udfordringerne og tilføjer flere forstyrrelser i takt med, at I er klar til næste skridt.

4. TRÆNINGEN SKAL FUNGERE I JERES HVERDAG:

Det interessante er ikke kun, om din hund kan en øvelse, når jeg står ved siden af. Det skal også fungere tirsdag morgen, når I skal ud ad døren, på gåturen, når I får gæster, eller dér hvor netop I oplever udfordringer.

Derfor arbejder du videre hjemme mellem vores møder. Og med adgang til LIVE Zoom-hjælp to gange om ugen behøver du ikke vente til næste fysiske træning, hvis du bliver i tvivl eller noget ikke fungerer som forventet.

Jeg kan hjælpe dig med at justere undervejs, mens du faktisk er i gang med træningen.

5. FORLØBET FØLGER JER – IKKE OMVENDT

Nogle ting går hurtigere end forventet. Andre kræver mere tid. Og nogle gange opdager jeg undervejs, at noget helt andet skal på plads først.

Det er netop fordelen ved et personligt forløb.

Din hund skal ikke passe ind i træningen. Jeg bygger træningen op omkring dig, din hund og det, I har brug for.

 

DU SKAL IKKE GÅ TIL HUNDETRÆNING FOR EVIGT

Målet er ikke, at du skal blive ved med at have brug for mig.

Målet er, at du lærer din hund så godt at kende – og forstår træningen så godt – at du selv ved, hvordan I kommer videre.

Det er aldrig for sent at lære!

Tilmeld dig et personligt træningsforløb allerede i dag, og lad os sammen begynde rejsen!

Har du yderligere spørgsmål til det personlige træningsforløb, så tøv ikke med at tage kontakt til mig.

Jeg ser frem til at byde dig og din hund velkommen til træningen.

HVAD FÅR DU UD AF DET?

DIN TID. DIN HUND. JERES TRÆNING.
Ingen ventetid, mens andre træner. Ingen øvelser, I allerede kan. Jeg bruger tiden på jer og det, I har brug for.

DU FÅR MERE END FIRE TRÆNINGSTIMER
Du lærer ikke bare øvelser. Du lærer at forstå, hvordan du træner din hund – også når jeg ikke står ved siden af.

HJÆLP, MENS DU ER I GANG
I 8 uger har du adgang til LIVE Zoom-hjælp to gange om ugen. Så spørgsmål og små problemer behøver ikke vokse sig store inden næste træning.

FRA TRÆNING TIL VIRKELIGHED
Det skal ikke kun fungere, når vi træner sammen. Det skal fungere hjemme, på gåturen og midt i jeres almindelige hverdag.

MINDRE TID PÅ TRÆNINGSPLADSEN. MERE DU KAN SELV.
Målet er ikke, at du skal gå til hundetræning i årevis. Målet er, at du får forståelsen og redskaberne til selv at komme videre.

LIVE ZOOM-HJÆLP MELLEM TRÆNINGERNE

Som en del af dit personlige træningsforløb har du i 8 uger adgang til LIVE Zoom-hjælp 2 gange om ugen.

Mandag kl. 10.00–11.00
Torsdag kl. 20.00–21.00

Du får et fast link til Zoom, og du bestemmer selv, hvornår du har brug for at være med. Du skal ikke booke en tid – du hopper bare på.

Der kan være flere hundeejere med samtidig, og du behøver ikke blive hele timen. Hop på, stil dit spørgsmål, få min hjælp og hop af igen – eller bliv og lyt med, hvis du har lyst.

LIVE Zoom kan du bruge, hvis du bliver i tvivl om noget, en øvelse driller, eller der opstår noget mellem vores fysiske træninger, som du gerne vil have hjælp til.

Så kan vi justere undervejs, mens du arbejder videre hjemme – i stedet for at du skal vente til næste træning.

Nuværende begynderhold

Det viste hold er et igangværende hvalpehold
Jeg opretter ikke nye begynderhold i denne form.
Se mit nye hvalpekoncept ovenfor.

  • Hundetræning Begynder - 5 gange - Onsdage Start 12 august– Kl. 17:30 - 18:20

    Hundetræning Begynder – 5 gange – Onsdage Start 12 august– Kl. 17:30 – 18:20

    1.595,00 kr.
CleverDogs place picture
4.9
Baseret på 17 anmeldelser
Hanne Simmons profile picture
Hanne Simmons
2 år siden
Kan kun anbefale cleverdogs🐾 Det har været lærerigt og sjovt, at være på hvalpeholdet for os begge. Altid er der tid til spørgsmål og tid til den enkelte hund. Vi har så meget at arbejde videre med. Det er helt sikkert, at vi vil fortsætte på andre hold en dag.
Virkelig sjov og god agilitytræning!
Jeg har lige afsluttet hvalpetræning hos Clever Dogs i Charlottenlund og havde en rigtig god oplevelse. Jeg fik en masse gode råd og fif som jeg virkelig kunne bruge. Træningen foregår i skønne omgivelser og både hunde og ejere følte sig velkommen på holdet. Jeg kan klart anbefale hvalpetræning hos Clever Dogs.
Elisabeth er en vældig sød og kompetent hundetræner. Desværre har det ikke været muligt for os, at følge Trin 2, da vi er bortrejst.
Suhrke profile picture
Suhrke
3 år siden
Meget kompetent og brugbar træning på CleverDogs hvalpehold. Elisabeth er god og dygtig med hundene, og man får en masse nyttige online tips og videoer til forberedelse og efterfølgende brug. Også godt med de små hold på vistnok max 5 hunde, så man får value-for-money. Stor anbefaling herfra!
Elisabeth er super kompetent og fyldt med gode råd
Fantatisk og god hjælp fra cleverdog. Har fået rigtig god sparring fra Elisabeth som er en rigtig god træner, som ikke får en til at føle sig som en dårlig “hunde-mor”, selvom man ikke helt får lavet sine øvelser så meget man burde.
Alle de øvelser vi gennemgår kan man følge op ved at se små videofilm som repetition.
Jeg har allerede skrevet os op til et nyt hold Camilla
Anne Grønbo Alm profile picture
Anne Grønbo Alm
4 år siden
Absolut brugbar træning på hvalpeholdet med yderst kompetente og skønne Elisabeth! Det er tydeligt, at Elisabeth elsker det, hun laver… og det gør hundene også! Tilmeld dig straks…
Morten Kornerup profile picture
Morten Kornerup
4 år siden
Vi har med stort udbytte fået hjælp af Elisabeth fra Cleverdogs til vores gravhund, der som hvalp er ængstelig og meget forsigtig overfor fremmede. Elisabeth har givet os nogle gode værktøjer og vist et kæmpe stort engagement. Vi anbefaler meget gerne Elisabeth.
Line Hirtsgaard profile picture
Line Hirtsgaard
4 år siden
Kæmpe anbefaling fra Gerda🐶og jeg.
Vi kom hjem, fyldt med god energi og en masse gode redskaber / øvelser.
Elisabeth fanget lyn hurtigt, hvad vi skulle arbejde med, og Gerda havde en fest.
Vi kommer igen og glæder os allerede.
Andrea Plesner profile picture
Andrea Plesner
4 år siden
Virkelig god oplevelse. Elisabeth var en god formidler og gjorde træningen overskuelige for både min hund og jeg. Efter en uge, hvor vi har fulgt Elisabeths råd og vejledning kan jeg allerede se fremskridt i min hunds adfærd. Kan varmt anbefale.
Ailsa Maria Main profile picture
Ailsa Maria Main
4 år siden
Altid en fornøjelse at gå til hundetræning, vi glæder os hver gang. Tålmodig, sød og inspirerende underviser, som giver sig tid til forskelligheden i hundene - og så virker det! 😀
Super inspirerende træning. Godt humør og mange gode værktøjer til at tage med. Rigtig meget god skriftlig info. Jeg har meldt mig på næste hold,for min hvalp og jeg har virkelig sat pris på at være med.
Min datter Maria, 22 år, og jeg, 61 år, har haft stor glæde af Elisabeth Falkenbergs hundetræning. Elisabeth er rolig, tålmodig og har både faglig viden og intuitiv fornemmelse for hunde.
Vores elskede australian shepard Luna på knap et år var virkelig dårlig til at gå i snor. Hun trak og trak. Vi gik derfor næsten kun i naturområder, hvor hun var fri. Efter nytårsfyrværkeriet var Luna blevet yderligere angst for at gå på vejene. Men efter kun få gange med træning er det nu også blevet rart med gåture i vores lokale byområde. Vi har lært, hvad der skal til. Næste fase er indkald fra have til hus. Elisabeth har forklaret, hvad vi skal gøre. Ligenu virker vores have-indkald hver anden-tredje gang. Men Elisabeth er god til at give et realistisk billede af, hvor mange gentagelser træningen kræver, så vi ikke giver op og lader stå til. Elisabeth har desuden givet os en række ideer til lege og øvelser inde og ude, som er sjove for alle parter. Jeg kan varmt anbefale Elisabeth som hundetræner.
Hanne Friede Stetting Duvå, Ordrup 2022
Myter har en tendens til at klæbe sig fast

Tag lederskabet

Tidligere forestillinger om at vi skal være en hård og kontant leder for hunden er blevet revideret. Moderne forståelse af hundeadfærd viser, at hunde ikke søger at dominere eller overtage lederrollen. Hundeadfærd handler om kommunikation, samarbejde og respekt. At have en hund handler om at etablere et respektfuldt venskab baseret på gensidig tillid og forståelse. Det indebærer at skabe harmoni gennem positiv træning og kommunikation, i stedet for at tvinge en hierarkisk struktur på forholdet.

Holdtræning

Hvem står bag

Enetimer