det som er skrevet med småt

Betingelser
HoldtræningKontakt
vi skal passe på hinanden

Det skal være en god oplevelse 🙂

Jeg træner din hund betingelser

Betaling
– Ved faste aftaler (1× eller 2× ugentligt) afregnes der efter 4 eller 8 træningsgange, svarende til én måned.
– Ved helligdage og ferieperioder rykkes afregning til efter den 4. eller 8. gennemførte træningsgang.

Opsigelse
– Aftalen er løbende og kan opsiges senest 7 dage før den sidste planlagte træningsgang.

Aflysning
– Aflysning skal ske senest 24 timer før aftalte tidspunkt.
– Ved fast aftale med 1× ugentligt kan der aflyses op til 1 gang pr. periode (pr. 4 træningsgange).
– Ved fast aftale med 2× ugentligt kan der aflyses op til 2 gange pr. periode (pr. 8 træningsgange).
– Hvis muligt, finder vi et andet tidspunkt i samme uge. Alternativt rykkes fakturering for næste periode.
– Ved senere aflysning afregnes sessionen som normalt.

Hvis jeg aflyser
– Hvis jeg er nødt til at aflyse, finder vi et nyt tidspunkt. Alternativt rykkes fakturering for næste periode, eller beløbet refunderes.

Dokumentation, vejledning og undervisning:

Når jeg træner din hund uden din tilstedeværelse, dokumenterer jeg udvalgte øvelser med videoklip og/eller tekst i Noter. Det giver dig mulighed for at følge med i, hvad der er blevet trænet på de enkelte dage.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at undervisning i hvordan du selv udfører øvelserne ikke er en del af denne service. Dokumentationen giver dig et indblik i arbejdet, men selve instruktionen i udførelsen foregår gennem individuelle enetimer, hvis du ønsker det. Book enetimer.

Optagelse og brug af materiale
– I forbindelse med træningen optager jeg ofte  videosekvenser af øvelserne og af hunden.
– Materialet kan blive brugt til undervisning, dokumentation af træningsforløb samt til formidling på sociale medier og andre digitale kanaler.
– Optagelser anvendes altid med respekt for privatliv, og personfølsomme oplysninger deles ikke.
– Hvis du ikke ønsker, at billeder eller videoer fra træningen anvendes til ovenstående formål, skal du give besked skriftligt inden træningsstart eller når ønsket opstår.

Ansvar og forsikring i forbindelse med hjemmetræning
Når jeg træner din hund uden din tilstedeværelse, foregår træningen fortsat på dit ansvar som ejer. Du er ansvarlig for, at hunden er dækket af en gyldig ansvarsforsikring, som dækker eventuelle skader, den måtte forvolde – både i hjemmet, udendørs og i mødet med andre dyr og mennesker.

Jeg færdes i dit hjem med stor respekt og omtanke og behandler altid hjem, ejendele og inventar ordentligt og professionelt. Du forventes tilsvarende at oplyse om særlige forhold, som kræver opmærksomhed (f.eks. områder, jeg ikke må opholde mig i, ting der er skrøbelige, særlige lukkemekanismer m.m.).

Skader der opstår som følge af hundens adfærd eller ustabilitet i hjemmet, er ejerens ansvar og dækkes af egen forsikring. Skulle der mod forventning opstå skade som følge af uforsvarlig eller åbenlyst fejlagtig håndtering fra min side, tager jeg ansvar herfor.

Sygdom, velbefindende og sikkerhed

Jeg ønsker, at træningen altid foregår på en god og tryg måde for din hund.
Hvis din hund virker utilpas, har smerter, sygdomssymptomer eller ikke kan koncentrere sig på en hensigtsmæssig måde, kan jeg vælge at tilpasse eller stoppe sessionen. I sådanne tilfælde tæller besøget som gennemført, da tiden bruges på vurdering, tryghed og omsorg for hunden.

Adgang til hjemmet

Når jeg kommer for at træne din hund, er det vigtigt, at jeg har let og sikker adgang. Det kan være kode, nøgler, alarm eller andre små praktiske løsninger. Hvis der er forhold i hjemmet, jeg skal kende til (fx områder der ikke må benyttes, andre dyr, låseforhold eller særligt inventar), må du meget gerne informere mig om det på forhånd, så jeg passer godt på det hele og kan bevæge mig trygt rundt.

Holdtræning

Når du har modtaget bekræftelse på din tilmelding, er din plads bindende, og kursusgebyret refunderes som udgangspunkt ikke. Skulle der alligevel opstå noget uforudset, er du meget velkommen til at tage kontakt – jeg vil altid gerne se, om jeg kan hjælpe, fx ved at finde en anden, der kan overtage din plads.

Ved framelding gives der desværre ikke refusion – heller ikke ved sygdom hos deltageren, hunden eller i tilfælde af dårligt vejr. Hvis vejret bliver så voldsomt, at myndighederne fraråder at gå ud, vil der naturligvis blive tilbudt en ny dato.

Tæver i løbetid er meget velkomne, så længe de bærer løbetidsbukser. Af hensyn til de andre hunde beder jeg dig holde god afstand under træningen.

Hvis din hanhund har tendens til at markere indendørs eller på udstyret, vil jeg bede dig bruge tissebælte, så vi passer godt på træningsmiljøet og hinandens oplevelse.

Hvis du en dag ikke har mulighed for at tage hunden med, er du stadig hjerteligt velkommen til at møde op og deltage uden hund. Der er masser at lære og observere alligevel.

Enetimer

Skulle du blive forhindret i at deltage i en enetime, må du meget gerne give besked senest 24 timer før, så din tid kan gives videre. Ved rettidig aflysning får du naturligvis hele beløbet refunderet.
Ved aflysning mindre end 24 timer før, faktureres halvdelen af det aftalte beløb.

Hvis du har benyttet dig af tilbuddet om at købe 3 enetimer samlet, skal timerne bruges inden for 6 måneder – herefter bortfalder de desværre.

Aflyser jeg

Hvis jeg aflyser en træningsgang, vil jeg altid tilbyde en ny dato. Skulle det ikke være muligt at finde en alternativ dag, refunderes beløbet for den pågældende træning naturligvis.

Ratebetaling

Hvis du vælger at betale i rater, deles beløbet op i to – første rate trækkes med det samme, og anden rate trækkes automatisk på den sidste hverdag i den efterfølgende måned.

Vær opmærksom på, at ratebetaling er en delbetaling af den samlede pris for holdet eller enetimen. Tilmeldingen er bindende, og alle rater skal betales – også hvis du ikke deltager i hele forløbet eller vælger at stoppe før tid.

Du modtager en kvittering på e-mail efter hvert træk, og det er dit eget ansvar, at dine betalingsoplysninger er korrekte og opdaterede.

Billeder og video

Der kan lejlighedsvis blive taget billeder eller optaget video under træningen til brug i markedsføring på hjemmeside og sociale medier.
Hvis du ikke ønsker, at du eller din hund optræder på billeder eller video, så sig endelig til – det respekteres selvfølgelig altid.

Ansvar og forsikring

Al deltagelse i træning sker på eget ansvar. Du er som hundefører selv ansvarlig for din hund og eventuelle skader, den måtte forvolde – både over for mennesker, andre hunde og udstyr.

Det er derfor vigtigt, at du har en ansvarsforsikring, som dækker din hund i forbindelse med træning og ophold blandt andre hunde.

Senest opdateret: 9. december 2025

holdtræning

Hvem står bag

Enetimer