Online-rådgivning
ONLINE HUNDETRÆNING VIA ZOOM
Fleksibel rådgivning og personlig træning – direkte hjemme hos dig
Har du brug for sparring på din træning, men har ikke mulighed for at mødes fysisk? Eller vil du gerne have vejledning i ro og mag, mens du og din hund er i vante omgivelser? Så kan en Zoom-session være noget for dig.
Via Zoom tilbyder jeg personlig hundetræning og rådgivning, uanset hvor du befinder dig. Det kan være du har:
-
Spørgsmål efter enetimer eller holdundervisning,
-
En konkret udfordring med din hund,
-
Brug for inspiration og idéer til hverdagsaktivering,
-
Ønsker om hjælp til at komme videre i din træning.
Uanset hvad, så mødes vi online, hvor jeg kan se dig og din hund i aktion, give dig direkte feedback og hjælpe dig videre – på præcis samme måde som ved fysisk fremmøde. Det eneste, du behøver, er en internetforbindelse og en telefon eller computer med kamera.
Fordele ved zoom-træning:
- Du kan træne i trygge og velkendte omgivelser
-
Vi kan gennemgå videooptagelser og konkrete situationer
-
Du får fuld opmærksomhed og sparring – som ved en fysisk time
- Timeprisen er lavere end ved fysisk fremmøde
Gratis indledende samtale
Hvis du har brug for at høre, hvad jeg kan tilbyde, kan du ringe alle hverdage mellem kl. 9 og 16. Er jeg optaget, kan du sende en sms til 28 73 52 22 med en besked om, at du ønsker at blive ringet op. Jeg kontakter dig, så snart jeg er ledig. Denne indledende samtale er naturligvis gratis.
Alle de øvelser vi gennemgår kan man følge op ved at se små videofilm som repetition.
Jeg har allerede skrevet os op til et nyt hold Camilla
Vi kom hjem, fyldt med god energi og en masse gode redskaber / øvelser.
Elisabeth fanget lyn hurtigt, hvad vi skulle arbejde med, og Gerda havde en fest.
Vi kommer igen og glæder os allerede.
Vores elskede australian shepard Luna på knap et år var virkelig dårlig til at gå i snor. Hun trak og trak. Vi gik derfor næsten kun i naturområder, hvor hun var fri. Efter nytårsfyrværkeriet var Luna blevet yderligere angst for at gå på vejene. Men efter kun få gange med træning er det nu også blevet rart med gåture i vores lokale byområde. Vi har lært, hvad der skal til. Næste fase er indkald fra have til hus. Elisabeth har forklaret, hvad vi skal gøre. Ligenu virker vores have-indkald hver anden-tredje gang. Men Elisabeth er god til at give et realistisk billede af, hvor mange gentagelser træningen kræver, så vi ikke giver op og lader stå til. Elisabeth har desuden givet os en række ideer til lege og øvelser inde og ude, som er sjove for alle parter. Jeg kan varmt anbefale Elisabeth som hundetræner.
Hanne Friede Stetting Duvå, Ordrup 2022
BELØNNING OG POSITIV FORSTÆRKNING
Bedste indlæring
Det er vigtigt som hundejer at lære at belønne på det rigtige tidspunkt og belønne for den ønskede adfærd. Mange adfærdsproblemer hos hunde skyldes forkert belønning af hundehvalpen. Den adfærd man vil have mere af skal man give opmærksomhed, hvorimod den adfærd man ikke ønsker skal ignoreres. I træning af en hundehvalp og unghunde er det vigtigt at bruge kropssprog og håndsignaler og først bruge verbale udtryk, når hunden kan træningsøvelsen. En hund “hverken taler eller forstår dansk” og har sit helt eget hundesprog.
