Samarbejde og Lydighed i Perfekt Harmoni

LP1 Lydighedstræning

Se andre HoldKontakt

LP1 Lydighedstræning i Charlottenlund

LP1 lydighedstræning er for dig, der er nysgerrig på DKK’s lydighedsprogrammet – uanset om du drømmer om at stille op til konkurrence, eller bare gerne vil lære øvelserne at kende.
(Læs mere om holdet – scroll ned)

Pt. ingen hold. Er du interesseret i dette hold så skriv en mail til kontakt@cleverdogs.dk

Indendørstræning fra september til april
Udendørstræning fra april til september
  • Hundetræning LP1 - Torsdage Start 23 oktober - Kl. 18:00 - 18:50

    Hundetræning LP1 – Torsdage Start 23 oktober – Kl. 18:00 – 18:50

    1.595,00 kr.
Lydighed med Glæde og Forståelsen

01. Hvad er LP1 lydighedstræning?

LP1 (Lydighedsprøve 1) er den første officielle lydighedsprøve under Dansk Kennel Klub (DKK) og en del af deres konkurrenceprogram i lydighed.

Programmet består af faste øvelser, hvor der lægges vægt på samarbejde, præcision og glæde i udførelsen. Du og din hund træner fx indkald, lineføring, dæk med afstand, stillingsskift, spring og fællessit – alt sammen med fokus på positiv indlæring og tydelig kommunikation.

LP1 kan være målet, hvis du drømmer om at stille til prøve – men det kan lige så godt være et redskab til at strukturere træningen og fordybe samarbejdet mellem dig og din hund.

Du behøver altså ikke have konkurrenceambitioner for at være med – lysten til at lære og træne sammen er det vigtigste.

Her kan du hente Dansk Kennel Klubs officielle program med en komplet oversigt over alle øvelser og regler i LP1:

Download Dansk Kennel Klubs Reglement

Øvelserne i LP1 lydighedstræning:

  • Lineføring (hunden går ved din side i forskellige gangarter og retninger)
  • Stå (Hunden står på kommando, mens føreren går væk, vender tilbage og afslutter med plads)
  • Spring (Hunden springer på kommando og afslutter med at sætte sig på plads hos føreren).
  • Stillingsskift (Hunden udfører to stillingsskift (dæk, sit eller stå) på kommando, mens føreren er på afstand).
  • Indkald (hunden kommer direkte på kommando).
  • Apportering (hunden holder og afleverer en genstand på kommando).
  • Rundt om kegle (Hunden løber rundt om keglen på kommando og afslutter med at sætte sig på plads).
    Sit (Hunden bliver siddende i 15 sekunder, mens føreren går væk og vender tilbage)
  • Fællesdæk (Hunden bliver liggende i dæk, mens en person går slalom mellem ekvipagerne, og afslutter med plads på kommando).

 

LP1 handler om meget mere end præcision. Det styrker båndet mellem dig og din hund, samtidig med at det giver både fysisk og mental stimulering.

02. Hvordan foregår LP1 lydighedstræning?

Hos CleverDogs i Charlottenlund foregår LP1-lydighedstræningen i et trygt og positivt miljø, hvor der er fokus på både hundens og ejerens trivsel og udvikling.

  • Små hold:
    Maksimalt 4-6 hunde på hvert hold, hvilket giver mere tid til den enkelte.
  • Trygge omgivelser:
    I de kolde måneder træner vi indendørs, så du og din hund kan arbejde under rolige forhold, uanset vejret.
  • Udendørs træning om sommeren:
    Fra april til september rykker vi træningen udenfor, så hundene kan arbejde med øvelserne i naturlige omgivelser med flere forstyrrelser.
  • Positiv tilgang:
    Træningen foregår med belønning og ros – læring skal være sjovt og motiverende for både dig og din hund.

Du bestemmer selv, om du vil bruge træningen som en vej mod konkurrence – eller blot som en sjov og givende måde at udvikle jer sammen på.

Lyst og Glæde er Nøglen

03. Hvem kan deltage?

LP1 lydighedstræning er for alle hunde og ejere – uanset race, størrelse eller tidligere erfaring. Det vigtigste er ikke, om din hund er stor eller lille, ung eller ældre – succes handler om glæde, motivation og lysten til at lære sammen. Det anbefales, at du har deltaget på et hvalpe- eller begynderhold hos CleverDogs forud for dette hold, men det er ikke et krav.

Jeg tilpasser træningen, så både begyndere og mere erfarne hundeejere føler sig godt tilpas. Træningen foregår i et positivt og trygt miljø, hvor fokus er på at skabe et stærkere bånd mellem dig og din hund gennem samarbejde og succesoplevelser.

Så længe du og din hund er klar til at prøve noget nyt og have det sjovt undervejs, er I mere end velkomne på LP1-holdet.

Kom med til konkurrence

04. LP1-konkurrence

Videoen viser, hvordan samarbejdet mellem hund og ejer kan se ud i praksis – med både udfordringer og plads til forbedring. Det vigtigste er at have det sjovt og få erfaring, uanset om alt sidder helt perfekt fra start.

LP1 konkurrence

Linket tager dig til Instagram

SENESTE RESULTATER

05. Mine Resultater & Placeringer i LP1

11. maj 2024 Roskile – 181p 8. plads
6. april 2025 Ølstykke – 176p 5. plads
4. maj 2025 Allrød – 193p 1. plads 🥇
7. juni 2025 Bornholm 192p 1. plads 🥇
8. juni 2025 Bornholm 188,5p 2. plads 🥈
8. juni 2025 Title: Bornholms vinder 🏆
24, aug. 2025 DM Vilhelmsborg 17, plads

Lige i nærheden

05. LP1 lydighedstræning tæt på København

Bor du i København eller omegn, og vil du gerne starte med LP1-lydighed? Hos CleverDogs tilbyder jeg LP1 lydighedstræning i Charlottenlund. Her er der plads til både hverdagsbrug og dem, der ønsker at træne op til konkurrencer.

CleverDogs place picture
4.9
Based on 17 reviews
powered by Google
Hanne Simmons profile pictureHanne Simmons
14:01 05 Jun 24
Kan kun anbefale cleverdogs🐾 Det har været lærerigt og sjovt, at være på hvalpeholdet for os begge. Altid er der tid til spørgsmål og tid til den enkelte hund. Vi har så meget at arbejde videre med. Det er helt sikkert, at vi vil fortsætte på andre hold en dag.
Therese Fitzwilliams profile pictureTherese Fitzwilliams
07:27 26 May 24
Virkelig sjov og god agilitytræning!
Camilla Stærmose profile pictureCamilla Stærmose
06:44 02 Oct 23
Jeg har lige afsluttet hvalpetræning hos Clever Dogs i Charlottenlund og havde en rigtig god oplevelse. Jeg fik en masse gode råd og fif som jeg virkelig kunne bruge. Træningen foregår i skønne omgivelser og både hunde og ejere følte sig velkommen på holdet. Jeg kan klart anbefale hvalpetræning hos Clever Dogs.
Elisabeth er en vældig sød og kompetent hundetræner. Desværre har det ikke været muligt for os, at følge Trin 2, da vi er bortrejst.
Suhrke profile pictureSuhrke
10:26 01 Aug 23
Meget kompetent og brugbar træning på CleverDogs hvalpehold. Elisabeth er god og dygtig med hundene, og man får en masse nyttige online tips og videoer til forberedelse og efterfølgende brug. Også godt med de små hold på vistnok max 5 hunde, så man får value-for-money. Stor anbefaling herfra!
Kasper Jørgensen profile pictureKasper Jørgensen
16:25 31 Jul 23
Elisabeth er super kompetent og fyldt med gode råd
Fantatisk og god hjælp fra cleverdog. Har fået rigtig god sparring fra Elisabeth som er en rigtig god træner, som ikke får en til at føle sig som en dårlig “hunde-mor”, selvom man ikke helt får lavet sine øvelser så meget man burde.
Alle de øvelser vi gennemgår kan man følge op ved at se små videofilm som repetition.
Jeg har allerede skrevet os op til et nyt hold Camilla
Anne Grønbo Alm profile pictureAnne Grønbo Alm
19:33 06 Mar 23
Absolut brugbar træning på hvalpeholdet med yderst kompetente og skønne Elisabeth! Det er tydeligt, at Elisabeth elsker det, hun laver… og det gør hundene også! Tilmeld dig straks…
Morten Kornerup profile pictureMorten Kornerup
08:23 06 Jan 23
Vi har med stort udbytte fået hjælp af Elisabeth fra Cleverdogs til vores gravhund, der som hvalp er ængstelig og meget forsigtig overfor fremmede. Elisabeth har givet os nogle gode værktøjer og vist et kæmpe stort engagement. Vi anbefaler meget gerne Elisabeth.
Line Hirtsgaard profile pictureLine Hirtsgaard
18:36 12 Dec 22
Kæmpe anbefaling fra Gerda🐶og jeg.
Vi kom hjem, fyldt med god energi og en masse gode redskaber / øvelser.
Elisabeth fanget lyn hurtigt, hvad vi skulle arbejde med, og Gerda havde en fest.
Vi kommer igen og glæder os allerede.
Andrea Plesner profile pictureAndrea Plesner
08:59 16 Nov 22
Virkelig god oplevelse. Elisabeth var en god formidler og gjorde træningen overskuelige for både min hund og jeg. Efter en uge, hvor vi har fulgt Elisabeths råd og vejledning kan jeg allerede se fremskridt i min hunds adfærd. Kan varmt anbefale.
Ailsa Maria Main profile pictureAilsa Maria Main
10:48 28 Oct 22
Altid en fornøjelse at gå til hundetræning, vi glæder os hver gang. Tålmodig, sød og inspirerende underviser, som giver sig tid til forskelligheden i hundene - og så virker det! 😀
Pernille Højsgaard profile picturePernille Højsgaard
19:22 15 Sep 22
Super inspirerende træning. Godt humør og mange gode værktøjer til at tage med. Rigtig meget god skriftlig info. Jeg har meldt mig på næste hold,for min hvalp og jeg har virkelig sat pris på at være med.
Hanne Stetting Duvå profile pictureHanne Stetting Duvå
11:08 09 Feb 22
Min datter Maria, 22 år, og jeg, 61 år, har haft stor glæde af Elisabeth Falkenbergs hundetræning. Elisabeth er rolig, tålmodig og har både faglig viden og intuitiv fornemmelse for hunde.
Vores elskede australian shepard Luna på knap et år var virkelig dårlig til at gå i snor. Hun trak og trak. Vi gik derfor næsten kun i naturområder, hvor hun var fri. Efter nytårsfyrværkeriet var Luna blevet yderligere angst for at gå på vejene. Men efter kun få gange med træning er det nu også blevet rart med gåture i vores lokale byområde. Vi har lært, hvad der skal til. Næste fase er indkald fra have til hus. Elisabeth har forklaret, hvad vi skal gøre. Ligenu virker vores have-indkald hver anden-tredje gang. Men Elisabeth er god til at give et realistisk billede af, hvor mange gentagelser træningen kræver, så vi ikke giver op og lader stå til. Elisabeth har desuden givet os en række ideer til lege og øvelser inde og ude, som er sjove for alle parter. Jeg kan varmt anbefale Elisabeth som hundetræner.
Hanne Friede Stetting Duvå, Ordrup 2022
Drømmer du om en lydig og glad hund

Lydighed skaber magi mellem hund og ejer

At træne LP1 lydighed med din hund er som at åbne døren til en verden af samarbejde og forståelse. Den fantastiske følelse, når hunden følger dine signaler og mestrer øvelser som indkald, spring og stillingsskift, skaber et helt særligt bånd.

I det øjeblik, hvor alt klikker, er der ingen forstyrrelser – kun fokus, glæde og harmoni mellem dig og din firbenede ven. LP1 er ikke bare træning, det er starten på et endnu tættere forhold mellem hund og ejer.

Holdtræning

Hvem står bag

Enetimer